Nærværende handelsbetingelser for Leverandøren er gældende for al samhandel med Leverandøren.
Ved accept af handelsbetingelser erklærer Kunden med den digitale underskrift, at have læst og være indforstået med de her beskrevne 13 vilkår og forklaringer samt erstatnings prisliste.
De lejede produkter er Leverandørens ejendom og kan ikke på nogen måde overdrages til tredjemand uden forudgående skriftlig aftale.
Eventuelle ændringer til ordrebekræftelsen skal være indgivet skriftligt til Leverandøren senest 10 arbejdsdage før leveringsdato - ellers er ordrebekræftelsen bindende og endelig for kunden. Den endelige booking er først gældende, når lejekontrakten er underskrevet digitalt.
Leverancen omfatter det udstyr, der er anført på den fremsendte ordrebekræftelse. Leverancen omfatter ikke fragt, installation og igangsætning, medmindre det aftales særskilt og skriftligt.
Medmindre andet er aftalt, vil udstyret blive leveret til Kunden, i løbet af dagen, på den aftalte leveringsdag. Kunden forpligter sig til at kontrollere at alt udstyret er leveret og SKAL indenfor 12 timer fra leveringstidspunktet, indgive oplysninger om manglende/defekt udstyr til Leverandøren så denne kan rette evt. fejl. Efter 12 timer forventes det at alle mangler/skader er sket i forbindelse med Kundens håndtering af udstyret og erstatningspligten tilfalder dermed Kunden. Medmindre andet er aftalt, forpligter Kunden sig til at levere det lejede udstyr retur til Leverandøren senest 2 hverdage efter lejeperioden er slut. Leverer kunden ikke udstyret retur indenfor den angivne periode, opkræves kunden for ekstra lejedage indtil udstyret er returneret til Leverandørens adresse. Priser på lejedage er angivet på ordrebekræftelsen.
Såfremt der er aftalt forsendelse af det lejede udstyr, er kunden forpligtiget til at pakke flightcases ind i pap, idet flightcases ikke er egnet til forsendelse. Såfremt flightcases ikke er beskyttet ved forsendelse, opkræves kunden for erstatning af flightcases – se nedenstående erstatningsprisliste prisliste.
Leverandøren fremsender, når udstyret er returneret og kontrolleret, en evt. fejl/mangelliste pr. mail til Kunden, på synlige skader, fejl og mangler.
Hvis det lejede udstyr er beskadiget i lejeperioden, er kunden forpligtiget til at afholde samtlige udgifter til materiellets istandsættelse eller erstatning.
Ved bortkommet udstyr opkræves kunden genkøbsværdien på nyt udstyr og materiel efter erstatningsprislisten.
Lejeren er til enhver tid forpligtet til for egen regning at have det lejede forsikret mod enhver skade og tyveri af det lejedes fulde værdi i henhold til gældende erstatnings prisliste.
Alle priser er ekskl. moms. Betaling for det lejede udstyr skal, medmindre andet er aftalt, ske indenfor 8 dage efter sidste lejedag. Der kan derudover forekomme en efterfakturering på eventuelle omkostninger for skader, rengøring, fejl og mangler under punkt 6, 7 og 10.
Udstyr og tilbehør skal returneres i samme stand som det modtages. At nævne er specielt headset (cleartubes) tilbehør, der må vi til tider konstatere ikke at komme retur i den stand som det blev udleveret i, her vil Kundens udgift være kr. 600.- pr. påbegyndte halve time med rengøring, sortering og oprydning af disse – billede dokumentation fra vores lager-team vil ligge til grund for efterfakturering.
Radioudlejnings headsets/cleartubes må IKKE skilles ad for, at koble sin eget headset på, med andre ord der må kun benyttes indlejede headets/cleartubes til radioerne – såfremt cleartubes returneres skilt, opkræves kunden genkøbsværdien af den lejede type cleartube. Det er tilladt at benytte sin personlige silicone øreprop.
Alle radiokufferter er markeret op med en nummerserie og en fælles farvekode pr. 12 radioer kuffertvis, disse skal selvsagt ligge i deres respektive kufferter korrekt ved returnering, her vil Kundens udgift være kr. 600.- pr. påbegyndte halve time med korrekt sortering og evt. oprydning for affald, afrensning af maling og taperester mv., billede dokumentation fra vort lager-team vil ligge til grund for efterfakturering.
Denne radiotype er ny og noget anderledes end de velkendte konventionelle radioer.
Radioen opererer landsdækkende via LTE nettet (4G datanet), og dette net har Leverandøren ingen former for muligheder i at styre dækningen af- eller kontrollen med hvor Kunden ønsker og benytte LTE radioen.
Leverandøren har købt LTE radio licenser af Motorola, som forudgående har indgået roaming aftaler med teleselskaberne i Danmark (3, Telia/Telenord og TDC), hvilket gør Leverandøren til tredje mand og alene på den baggrund ikke kan påtage sig nogen former for drift ansvar eller signaldækning, og at dette ansvar alene påhviler Kunden selv.
Leverandøren fremsender faktura for aftalt lejepris iflg. ordrebekræftelse omhandlende levering af udstyr, herunder gælder stadigvæk punkt 6 og 7 omhandlende evt. skader, fejl og mangler på udstyret der IKKE er forsaget af evt. manglende LTE/4G signal dækning både før, under og efter Kundens arrangement.
LTE radioen kan også opsættes til at køre på Wi-Fi alene og/eller sammen med LTE/4G nettet, dette
Wi-Fi kan Kunden frit selv opsætte eller tilkøbe hos Leverandøren hvorefter denne mulighed kodes ind i radioerne efter Kundens ønske.
LTE radioen kan meget mere end den konventionelle radio, LTE radioen kodes og drives online hvilket betyder at Kunden til enhver tid i sin lejeperiode kan kontakte Leverandøren som efterfølgende vil foretage evt. ændringer eller tilføjelser efter Kundens ønske, dette kan ske indenfor rimelighedens grænser og er naturligvis en del af vores service, men det foretrækkes dog at alle features/brugere/talegrupper/kanal ønsker i videst mulige omfang er skrifteligt aftalt ca. 10 arbejdsdage dage inden lejeperiodens start dato.
Opstart af LTE radio ved Kundens modtagelse kan vare op til 5 minutter da Kundens ønsker for features/brugere/talegrupper/kanaler kan tage tid for hver enkelt radio og downloade online.
Når LTE radioen mister sit LTE/4G signal indikeres dette med en hurtig høj og en lav tone samtidig med at enheden blinker rødt, når signalet er genetableret indikeres dette med en hurtig lav og en høj tone og enheden blinker igen grønt.
Opladning af LTE radio enheder og LTE radio tilbehør som eks. monofoner skal lejer selv huske på – undersøg venligst grundigt hvad der er opladet og ikke opladet INDEN der ringes for support, læs mere under punkt 13.
Rækkevidde på konventionelle radioer uden brug af repeater skal sidestilles med spørgsmålet om “hvor lang er en elastik” forstået på den måde at de kan have en rækkevidde på flere kilometer i fladt terræn med frit udsyn og højtryksvejr, samt omvendt en rækkevidde på under eks. 100 meter indendørs i en bygning opført med tykke vægge af eks. armeret jernbeton eller udendørs i voldsomt lavtryksvejr.
Repeaternes brug og udvidet rækkevidde anslås efter gennemgang med Kundens ønsker om det areal der ønskes dækket, samt efter Kundens bedste overbevisning og mulige placeringer, hertil hjælper Leverandøren med mange års erfaring og mange opsætninger i forskellige miljøer igennem årerne.
Repeaterne og deres medfølgende antenner opsættes derefter og der søges naturligvis efter størst mulig dækning for at opnå det bedst mulige resultat for kundens afvikling.
Der tages højde for geografiske udfordringer som eks. kuperet terræn og tæt bevoksning af træer og lign. Store bygninger og tæt bebyggelse kan ligeledes være svære at nå “rundt om” med radiobølger.
Repeater kræver konstant 230V strøm for at virke, dette samt sikkerhed for at der ikke opstår fasefejl (400V) er altid Kundens ansvar.
Repeaterens antenne skal ALTID placeres så højt som muligt.
Repeaterne har 2 sårbarheder der gør uoprettelig skade på stedet:
1. Fasefejl (400V) ved tilslutning af Kundens strøm.
2. Et direkte lyn i antennerne. Dog har vi i alt antenneudstyr monteret transientbeskyttelse der kan klare mindre sidelyn og øvrige spændinger i/fra luften.
Radioer og ekstra batterier er som udgangspunkt altid opladet ved lejeperiodes start.
Radiomateriel er i højsæsonen mellem april og september måned meget på vejen imellem kunderne hvilket kan medføre vi fysisk ikke kan nå og levere materiellet opladet som påtænkt, men vi vil altid bestræbe os på at levere materiellet opladet så alle kommer godt fra start med at bruge radioudstyret.
Leverandørens udstyr og tilbehør er brændemærket med et ”R” eller graveret med vores logo, samt på bagside af radioer og batterier er der monteret et klistermærke hvilket ikke kan rejse tvivl om ejerskab af det lejede udstyr. Brændemærke, gravering og klistermærke forefindes forskellige steder på udstyret.
>>VIGTIG notits til vores Motorola DP1400 konventionelle radio<< Når radioudstyret er nyt, skal Kunden være opmærksom på at trykke audiotilbehøret ordentligt ind i sidestikket på radioen således det giver et lille ”klik”. Underskriver skal ligeledes sørge for at denne information når helt ud til slutbrugeren. Radioen virker simpelthen ikke når audioudstyret ikke er påsat korrekt hvilket giver slutbrugeren en fornemmelse af at radioen ikke virker, hvorefter Leverandøren unødigt kontaktes for at sætte stikket korrekt i.
>>VIGTIG notits til vores Peltor headset/høreværn<< Disse kan ikke fungere uden 2 stk. AA batterier, der medfølger altid reservebatterier med i vores leje. Underskriver skal ligeledes sørge for at denne information når helt ud til slutbrugeren. Headsettet virker simpelthen ikke når batterier mangler, batterier er flade for strøm eller ikke korrekt sat i hvilket giver slutbrugeren er fornemmelse af at headsettet ikke virker, hvorefter Leverandøren unødigt kontaktes for eks. at sætte batterier korrekt i.
Radio:
Motorola DP1400 radio – kr. 2.750.-
Motorola TLK100 LTE radio – kr. 3.730.-
Motorola DM1600 bordradio inkl. antenne og PSU – kr. 4.200.-
Quantum Fystec DR700 radio – kr. 2.895.-
Radio tilbehør:
Monofon til Motorola DP1400 radio – kr. 486.-
Aktiv kablet monofon til LTE radio – kr. 1.655.-
Aktiv trådløs Bluetooth monofon til LTE radio – kr. 1.982.-
Cleartube headset til indstik i monofon – kr. 146.-
Silikone øreprop – kr. 5.-
2-streng cleartube headset til LTE eller DP1400 radio – kr. 390.-
Motorola radio antenne – kr. 130.-
Motorola radio bælteclips – kr. 180.-
Peltor Alert RØD aktivt headset – kr. 3.410.-
Peltor ProTac XPI FLX2 GUL aktivt headset – kr. 7.340.-
Peltor SORT passivt headset – kr. 2.350.-
Forbindelseskabel mellem Peltor headset og radio – kr. 715.-
Gravering opstart uanset antal kr. 2.400.- og efterfølgende kr. 200.- pr. gravering.
Oplader og batterier:
Motorola 6-plads lader – kr. 5.630.-
Motorola TLK100 LTE enkelplads lader – kr. 430.-
Motorola TLK100 LTE USB lader – kr. 250.-
Motorola DP1400 enkeltplads lader – kr. 430.-
Quantum Fystec DR700 6-plads lader – kr. 2.100.-
Batteri til Motorola DP1400 radio – kr. 788.-
Batteri til Motorola TLK100 LTE radio – kr. 590.-
Batteri til Quantum Fystec DR700 – kr. 580.-
Repeatere og tilbehør:
Motorola DR3000 repeater inkl. antenne og antennekabel – kr. 22.300.-
Motorola SLR-5500 repeater inkl. antenne og antennekabel – kr. 28.000.-
Procom H-DAR4 antenne combiner – kr. 46.000.-
Procom DPX-600 duplexfilter – kr. 2.350.-
Intern kabling i repeater – kr. 1.600.-
Øvrigt radioudstyr:
Flightcase/transportkasse inkl. skumindlæg - kr. 1.900.-